Visionær skoleleder søges til at lede udvikling på Kongeskærskolen

dato

Kongeskærskolen søger en tydelig, visionær og relationsstærk skoleleder

Vi søger en skoleleder, der kan træde ind i en ny organisatorisk virkelighed og – sammen med elever, medarbejdere, forældre og centerledelsen – forsætte arbejdet med at skabe stærke læringsmiljøer, hvor børn trives, deltager og lærer.

Som skoleleder bliver du en del af Center for Børn og Læring, hvor skoler, dagtilbud, PPR og Sundhedspleje arbejder tæt sammen for at sikre gode overgange og tidlige indsatser. Målet er klart: Flere børn skal lykkes i deres nærmiljø – med indsatser, der virker tidligere.
 

Om os
Kongeskærskolen er en folkeskole med stærke rødder i lokalsamfundet, herunder Folkemødet. Vi vægter samarbejde, nærhed og tydelige voksne, og vi arbejder målrettet med professionelle læringsfællesskaber, faglig progression og inkluderende fællesskaber – i tråd med Fælles Folkeskole Bornholm, BRKs fælles skolestrategi.
 

I skolens DNA ligger udviklingsglæde og mod til at kaste sig over nye projekter, og medarbejderne er engagerede, fagligt stærke og ambitiøse på elevernes vegne. Elevernes trivsel og lyst til at gå i skole er centrale omdrejningspunkter, og derfor er vi nysgerrige på, hvad en skoledag også kan rumme.
 

Kongeskærskolen er en én- til tosporet skole med 234 elever fra 0.–9. klasse, en SFO med 76 børn samt 32 medarbejdere. Skolens ledelsesteam består af en skoleleder og en mellemleder.
 

Vi søger en skoleleder, der kan:

Sætte tydelig retning
Du kan lede sikkert i en kompleks virkelighed, prioritere opgaver og sikre drift, økonomi og kvalitet. Du omsætter politiske mål til konkret praksis og kan balancere udvikling og stabilitet - og gør dette i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med skolebestyrelsen, medarbejdere og elevråd.
 

Lede tæt på kerneopgaven
Du har stærk faglig ledelse og blik for læringsmiljøer, didaktik og progression. Du tror på, at trivsel og læring hænger sammen, og at alle børn skal udfordres og have mulighed for at lykkes. Du er synlig i hverdagen med en åben dør og et indgående kendskab til klassernes udfordringer.
 

Skabe stærke relationer og involvere
Du kommunikerer åbent og tydeligt – og du skaber følgeskab gennem dialog, inddragelse og klare beslutninger.
 

Lede tværfagligt
Du ser værdien i samarbejdet på tværs af centre og fagligheder og kan bidrage til nye fælles strukturer og kulturer i Center for Børn og Læring.
 

Bidrage til Bornholms fælles skoleudvikling
Du bliver ansvarlig for skolens udviklingsplan, kvalitetsarbejde og prøvehandlinger, der styrker læring og trivsel.


Vi ser gerne, at du har:

  • læreruddannelse eller anden relevant uddannelse med en bred skolefaglig indsigt
  • har ledelseserfaring og diplom/master i ledelse eller lignende
  • erfaring fra skoleledelse eller mellemledelse
  • indsigt i specialpædagogik, inklusion og forebyggende arbejde

Hvad kan du forvente af os?

  • En skole med engagerede børn, medarbejdere og forældre
  • Et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde med en erfaren mellemleder og en stærk administrativ understøttelse
  • Et lederteam i Center for Børn og Læring, der arbejder tæt og forpligtende sammen
  • Mulighed for at præge skolens og centerets udvikling
  • Et arbejdsmiljø med humor, nysgerrighed og faglighed
  • En organisation med klare ledelsesværdier:

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

 

Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid.  

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

11-01-2026

Samtaletidspunkt

15. og 16. januar 2026. Eventuelt 2. samtale: 22. januar eller 26. januar 2026.

Ansættelsesdato

01-03-2026

Kontaktperson

Skole- og dagtilbudschef
Michael Mogensen
56921266 / 51672068

eller

Leder af Indskoling/SFO

Tania Karlshøj-Nielsen,

tlf. 30182369 

Arbejdssted

Kongeskærskolen
Strandvejen 14, 3770 Allinge

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

 

 

Ledelse

I BRK har vi tre ledelsesværdier:

#Vi vil borgerne

#Vi sætter retning

#Vi leder sammen,

som er fælles pejlemærker for alle vores ledere.

 

Se ledelseskonceptet her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kongeskærskolen, Strandvejen, 3770 Allinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/74ad9c31-c3ab-4506-89f9-cd3af325ff4e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet