Torsdag aften kl. 23.50 modtog Bornholms Politi en anmeldelse om tumult på et værtshus i Allinge. En patrulje blev sendt til stedet for at undersøge situationen.
Det viste sig, at der tidligere på aftenen havde været lidt skubberi blandt nogle af gæsterne, men den ene part havde forladt stedet inden politiets ankomst. Ingen af de involverede ønskede at anmelde noget, og situationen blev dermed afsluttet uden yderligere indgriben fra politiets side.