Nyt fra Allinge i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Allinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Færdselskontrol i Allinge

Bornholms Politi gennemførte en færdselskontrol på Tejnvej i Allinge i en 40 km/t-zone i tidsrummet 21:00-23:40 lørdag den 19. juni. Politiet noterede sig otte hastighedssager og én sag om spirituspåvirket kørsel.

 

Kvinde faldt på cykel

En 27-årig kvinde væltede søndag omkring kl. 02 på cykel på Nørregade i Allinge. En patrulje kørte derfor til stedet, hvor de talte med kvinden om solouheldet. Hun havde fået nogle overfladiske skrammer, hvorfor ambulancen blev aflyst.

 

Trækvogn forsvandt fra Allinge

En medarbejder ved Folkemødet kom gående med en trækvogn, da hun kortvarigt forlod den på Strandvejen i Folkemødeområdet. Da hun vendte tilbage, var den væk. Der gik dog ikke lang tid, før en patrulje fandt vognen igen, så den kan udleveres til rette ejer.

 

Sigtet for at urinere på cykler

En 21-årig mand blev søndag omkring kl. 03 i Allinge lidt for tissetrængende, hvorfor han valgte at gå udenfor og urinere op ad nogle parkede cykler. En patrulje, der allerede var på stedet, overværede dette og tog derfor kontakt til manden. Her blev han sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelse.
Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi