Allinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Tyveri
Tidligere på måneden modtog Bornholms Politi en anmeldelse om en trailer, der var stjålet fra en parkeringsplads i
Allinge. Onsdag formiddag kunne en 48-årig mand heldigvis fortælle, at trailerne var blevet leveret tilbage til selvsamme parkeringsplads igen.
Mand gået fra plejehjem
Torsdag kl. 06.14 ringede en 31-årig mand og fortalte, at han lige var kørt igennem Nylars, hvor han så en ældre mand, som var iført meget lidt tøj. Da en patrulje kom til stedet, viste det sig, at det var en plejehjemsbeboer, der var gået fra plejehjemmet. Patruljen kørte den ældre mand tilbage til plejehjemmet og kunne herefter oplyse den 31-årige mand, at den letpåklædte mand var tilbage i god behold.
Færdsel
På baggrund af borgerhenvendelser blev der onsdag lavet målrettet hastighedskontrol på henholdsvis Birgersvej i Åkirkeby og Mulebyvej i Sorthat-Muleby. I den time ATK-vognen holdte på Mulebyvej, var der ikke nogen trafikanter, der kørte hurtigere end de tilladte 50 km/t. På Birgersvej holdte ATK-vognen i tre timer og her var situationen en lidt anden. Fem trafikanter overholdte ikke hastighedsbegrænsningen på 50 km/t, og den højeste målte hastighed var på 64 km/t.