Ny melding fra Bornholms Politi

Profilbillede
dato

ATK-vognen stod fredag på fire forskellige strækninger, hvor i alt 10 trafikanter blev målt til at køre over det tilladte. På Haslevej overholdt alle forbikørende trafikanter hastighedsbegrænsningen på 60 km/t. Det samme gjorde sig gældende på Nordre Kystvej, hvor det er tilladt at køre 50 km/t. På Aabyvej, hvor det er tilladt at køre 80 km/t, blev syv trafikanter målt til at køre over det tilladte. Den højeste hastighed blev målt til 97 km/t. Tre trafikanter blev målt til at køre over de tilladte 80 km/t på Aakirkebyvej, og her blev den højeste hastighed målt til 97 km/t. En 43-årig mandlig knallertfører fra Nordbornholm blev lørdag kl. 20.33 standset på Rønnevej i Allinge grundet mistanke om narkopåvirket kørsel. En alkometertest viste, at manden var påvirket af alkohol over det tilladte. Derudover blev han fundet i besiddelse af 5,25 gram hash. Manden blev anholdt og kørt til hospitalet med henblik på udtagelse af en blodprøve. 
Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Bornholms Politi.
Kilde: Bornholms Politi