Leder søges til Liden Stina Naturbørnehave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Leder søges til Steiner-inspireret naturbørnehave/vuggestue på Bornholm.

Naturbørnehaven Liden Stina har 17 vidunderlige børn i alderen 0-6 år, samt 3 fastansatte. Vi søger en pædagogisk uddannet person med ledelseserfaring på 32 timer, med ansættelse pr. 1. august 2023.

Om dig:

- Du er pædagogisk uddannet.

- Du er initiativrig, lyttende, anerkendende og empatisk.

- Du har lyst og evner til at tage medansvar for den daglige struktur og rytme.

- Du prioriterer de gode relationer til både barn og familie.

- Du kan skabe pædagogisk relevante aktiviteter ud fra egne interesser.

Om os:

Liden Stina ligger ved Olsker på Nordbornholm og er omgivet af den skønneste natur med klipper, skov, marker og å. Vi vægter højt at skabe en meningsfyldt hverdag for børnene, hvor efterligning og nærvær, ro, gode oplevelser og magi er vigtigt for os. 

Vores morgen starter med, at vi synger og leger sanglege. Om eftermiddagen fortælles eventyr og efterfølgende har alle børn hviletid. Vi bruger naturen, omgivelserne og årstiderne som en naturlig del af vores hverdag, og ved særlige højtidsfester. I naturen er der rig mulighed for udvikling, læring, dannelse og god trivsel. Vi går ture i skoven, snitter, laver mad på bålet, kælker på kælkebakken i vinteren, ser cirkus i vores have om sommeren, klættrer på klipperne, fodrer geder og høns og ser med egne øjne, hvordan årstiderne forandrer sig omkring os.

Vi er inspirerede af principperne i Steiner-pædagogikkens syn på natur.

Liden Stina har en engageret forældregruppe, der hjælper med til at skabe muligheder og udvikling i Liden Stina. Vi arbejder løsningsorienteret og ønsker sammen, at skabe de bedste betingelser og udvikling for vores børn.

Praktisk information:

Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning! Vores åbningstider mandag - fredag er: 7.30-16.00. Weekendarbejde vil forekomme.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgere med uddannelse eller erfaring indenfor Steinerpædagogikken vil blive foretrukket.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Naturbørnehaven Liden Stina, v. Melanie Hagedorn, Maegårdsvej, 3770 Allinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: lidenstina@gmail.com

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5828820

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet