Allinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
En 23-årig mand fra København blev tirsdag kl. 09.50 sigtet for at køre bil på Ndr. Kystvej i Rønne, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.
ATK-bilen målte tirsdag først på Strandvejen i Allinge, hvor alle bilister overholdt fartgrænsen på 50 km/t. Dernæste blev der målt på Borrelyngsvej i 80 km-zone. Her kørte 3 bilister for stærkt, og en står til klip i kørekortet for en hastighed på 110 km/t. Endelig blev der målt
på Birgersvej i Aakirkeby, hvor 10 bilister havde for meget fart på. Højeste hastighed blev her målt til 75 km/t, hvilket udløser klip.
Narko
Tre unge mænd på henholdsvis 20, 21 og 28 år blev tirsdag sigtet for at være i besiddelse af hash.