Allinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Torsdag kl. 15.44 kørte en 49-årig mand ud for ubetinget vigepligt i krydset Aarsballevej/Kuregårdsvej og kørte ind i siden på en 68-årig mandlig bilist. Den påkørte bilist blev kørt til kontrol på hospitalet
En borger kontaktede torsdag kl. 16.45 politiet, og fortalte at en meget beruset kvinde var ved at køre fra Shell i Aakirkeby. Patruljen fandt frem til kvinden, der ganske rigtigt blæste alkometeret over det tilladte og derfor måtte en tur på hospitalet for at få taget en blodprøve, der skal fastlægge promillen.
ATK-bilen målte torsdag først i 3 timer på Tejnvej i Allinge. Her var der kun en enkelt bilist, der kørte stærkere end de tilladte 50 km/t. Bilisten blev noteret for 60 km/t. På Hans Thygesensvej i Listed overholdt alle fartgrænsen, mens to bilister havde for meget fart på, da der blev målt på Segenvej. Højeste hastighed blev her målt til 93 km/t.