Bornholms Politi: Nyt fra Allinge - onsdag den 29. juli

dato

Allinge er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri af taske

 

En 54 årig mand fra Espergærde mistede sin kamerataske med et SONY A60000 kamera og et SIGMA AF 16 mm objektiv, da han tirsdag den 28. juli kl. 1200-1300 sad ved et bord på Strandhotel Balka Søbad. Har du oplysninger omkring denne hændelse hører Bornholms Politi meget gerne fra dig på 114.

 

Eftersøgning

 

En 4 årig pige fra Aalborg blev pludseligt væk tirsdag den 28. juli ved 1615-tiden, mens hun legede i vandkanten på Balka Strand med sin 7 årige bror. Hendes mor var i færd med at pakke medbragt mad ud 8-10 meter fra børnene og var et kort øjeblik uopmærksom på dem. Med hjælp fra kystlivredderne og en hel del strandgæster blev strand, vandkant og sivområde gennemgået minutiøst og efter en lille halv time blev pigen fundet i god behold. Den tilkaldte ambulance fik tjekket, at pigen ikke havde lidt overlast på sin solotur.

 

Brand i pillefyr

 

Tirsdag den 28. juli kl. 2228 indløb der anmeldelse om brand i et pillefyr på en gård på Torpevej i Hasle. Brandvæsenet fik hurtigt ilden under kontrol, men ejendommens beboere blev kørt til kontrol for røgforgiftning. 

 

ATK

 

Målebilen holdt tirsdag den 28. juli i Listed i små tre timer indenfor tættere bebygget område. Her havde bilisterne fået pulsen ned i feriestemning, så ingen blev noteret, hvilket er meget positivt set i forhold til de mange, som ikke kunne styre speederfoden i Allinge tidligere.

På Nybrovej i Østerlars holdt målebilen senere på dagen indenfor byzonen. Her blev det på to timer til fem overtrædelser, hvoraf den højeste kørte 60 km/t.
 
Kilde: Bornholms Politi