Lørdag eftermiddag kl. 16.17 blev Bornholms Politi kontaktet af en borger, der havde observeret en bilist køre meget slingrende og usikkert på Sdr. Strandvej i Allinge.
En patrulje blev sendt ud til ejeren af den pågældende bil, hvor de traf en stærkt beruset 34-årig kvinde fra Nordbornholm. Kvinden var ved at afsone en straf med fodlænke og blev sigtet under mistanke for spirituskørsel.
Kvinden blev herefter taget med til Rønne Arrest, da hun havde overtrådt sine vilkår ved lænkeafsoning.