Administrativ sagsbehandler til spildevands- og badevandsprojekter i Center for Miljø, Plan og Kultur på Bornholm

dato

Bornholm er i positiv udvikling og vi har rigtig mange spændende opgaver i Center for Miljø, Plan og Kultur. Vi søger derfor en administrativ sagsbehandler til Miljø, primært indenfor spildevandsområdet og badevand.

Så brænder du for struktur, overblik og selvstændig myndighedsbehandling - så er det måske dig, vi leder efter.
 

Om stillingen

Miljø er en travl afdeling, hvor den administrative funktion og god sagsbehandling spiller en helt central rolle i den daglige drift. Du vil få ansvar for at sikre en effektiv og professionel håndtering af sager og henvendelser – og du vil være med til at skabe overblik og fremdrift i processerne.

Der vil være både faste administrative driftsopgaver i forhold til sagsstyring og myndighedsbehandling, og vi forventer at du selvstændigt kan varetage myndighedsopgaver og sagsbehandling af tilladelsessager samt opfølgning på påbud samt øvrige, løbende ad hoc-opgaver. Så der er brug for både overblik, beslutningskraft og prioriteringsevne.

Du får en varieret arbejdsdag med tæt kontakt til borgere, rådgivere og kollegaer.
 

Dine primære opgaver

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Sagsoprettelse og styring
  • Sagsbehandling af ansøgninger om regnvands- og spildevandsanlæg
  • Udarbejdelse af påbud og tilladelser
  • Generel opfølgning på varslinger, påbud og tilladelser med vilkår
  • Ansvarlig for overvågning af prøveresultater, prøveprogram og information om badevandskvalitet.
  • Sagsbehandling af aktindsigtssager
  • Kundekontakt og vejledning
  • Udarbejdelse af fraser, skabeloner og formularer
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Har en administrativ uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling
  • Arbejder grundigt, systematisk og har blik for detaljen
  • Trives med at skabe struktur og fremdrift i en travl hverdag
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Er serviceminded og trives i dialogen med kollegaer, borgere og samarbejdspartnere
  • Har kendskab til forvaltningsloven og gerne erfaring med og interesse for spildevandsområdet

Om os

I Miljø er vi en engageret afdeling med medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og kompetencer. Vi arbejder med myndighedsopgaver inden for et bredt spekter af miljøområdet.

Vi tilbyder:

  • Et udviklende og selvstændigt job
  • Et stærkt fagligt og socialt miljø
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En arbejdsplads med humor og god omgangstone

Vi er en travl organisation, hvor mange interesser skal balanceres – og hvor vi lægger vægt på en god og professionel dialog både internt og eksternt.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

19-06-2026

Samtaletidspunkt

23-06-26

Ansættelsesdato

01-09-2026

Kontaktperson

leder af Miljø
Tina Wester Dam
56922040 / 29435037

Arbejdssted

Miljø
Skovløkken 4, 3770 Allinge

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Miljø, Skovløkken, 3770 Allinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e89c1366-bf07-41d1-ae30-6c8a530c3b67

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet