Administrativ medarbejder til Center for Natur, Miljø og Fritid i Tejn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Administrativ medarbejder til Natur, Miljø og Fritid

Trives du med en bred kontaktflade til alt fra biologer og skovfogeder til ingeniører og jurister? Kan du arbejde sammen med Kultur og Fritid, Beredskab og Havnefolk? Og vil du være den som ledere og kolleger går til for små og store spørgsmål om kommunikation, layout, dagsordensproduktion, printerproblemer og kalenderstyring?
Som ny administrativ medarbejder kommer du til at bistå ledelse og medarbejdere med en lang række administrative, tekniske, digitale og kommunikative opgaver, der understøtter centerets og Tejn Rådhus’ daglige drift. Du kommer heldigvis ikke til at stå alene – du bliver nemlig anden halvdel af et team på to.

Dine opgaver vil typisk være at understøtte ledelsen og kolleger med blandt andet:

  • Skriftlig kommunikation på hjemmeside, Facebook, borgerbreve, pressemeddelelser, lave layout på rapporter/foldere/plancher, gennemlæsning af kollegers tekster og dagsordensproduktioner
  • Koordinering og kalenderstyring
  • Planlægge møder, bestille forplejning og booke mødelokaler
  • Understøtte ledelsen ved personaleadministration samt ansættelse og modtagelse af nye medarbejdere/praktikanter
  • Administrativ drift og ad-hoc opgaver; opdatere intranet, opsamlings- og journaliseringsopgaver, registrering og udtræk, understøtte ved aktindsigter,
  • Praktiske opgaver som bestilling af kontorartikler, it-udstyr og it-adgange, distribution af fysisk og digital post, udlån af projektor, gæstekort mv.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan håndtere og strukturere mange typer opgaver uden at miste overblik og deadlines
  • Kan formulere dig med fokus på modtageren i et professionelt og forståeligt sprog
  • Går til alle slags opgaver med gå-på-mod, kreativitet og et løsningsorienteret mindset
  • Er vant til eller gerne vil lære at arbejde i en politisk styret organisation/offentlig forvaltning
  • Er fagligt nysgerrig, trives med udfordringer og kan arbejde på tværs af afdelinger og fagligheder

Vi søger ikke en bestemt uddannelsesbaggrund, så længe du har de kvaliteter, der skal til for at løfte opgaverne, og vi kan mærke, at der er god kemi. Du vil få oplæring i relevante systemer og arbejdsgange.

Hvem er vi?
I Center for Natur, Miljø og Fritid går vi op i at have en uformel stemning og omgangstone. Du kommer til at dele kontor med din nærmeste kollega Eva, som står tidligt op, er god til at lave struktur og nye systemer og vild med julehygge.
Du bliver en del af Center for Natur, Miljø og Fritid, der bl.a. består af de fire afdelinger; Natur og Miljø, Veje og Havne, Beredskab, Idræt og Folkeoplysning samt Kultur og Fritid. Til sammen varetager vi en bred vifte af opgaver sammen med Bibliotekerne, Kulturskolen og BOFA. Til dagligt vil du holde til i Tejn på Nordbornholm sammen med nogle af regionskommunens andre afdelinger.
Du kan læse om ledelsesgrundlagene for centerchef Louise Lyng Bojesen og afdelingslederne Michael Brandt-BernbomKlaus Rønne Jensen og Palle Tourell via disse links.

Bliv en del af Center for Natur, Miljø og Fritid fordi vi tilbyder:

  • Udfordrende og varierende opgaver med mulighed for faglig sparring og relevante kurser
  • Høj grad af selvbestemmelse ift. planlægning af din arbejdsdag og du kan sætte dit præg på fagområderne
  • Flextid og hjemmearbejde efter aftale
  • Engagerede kolleger med høj faglighed og åbenhed
  • I kantinen spiser du frokost med miljøteknikere, biologer, ingeniører, geologer, skovfogeder, jurister, arkitekter, landskabsarkitekter, konstruktører og mange flere
  • En velfungerende personaleforening, der laver sociale aktiviteter og rabataftaler, samt årlig sommerfest og julefrokost

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Kørekort til personbil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist
20-10-2023

Samtaletidspunkt
25-10-2023

Ansættelsesdato
01-12-2023

Kontaktperson
leder af Natur og miljø
Michael Brandt-Bernbom
56922170 / 20461675
eller
naturchef
Louise Lyng Johansen Bojesen
56922059  / 30181415
eller
administrativ medarbejder
Eva Riis Bundegaard
56922160 / 24375409

Arbejdssted
Center for Natur, Miljø og Fritid
Skovløkken 4, 3770 Allinge

En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.

 


 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Bornholm Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Natur, Miljø og Fritid, Skovløkken, 3770 Allinge

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916315

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet